• Køb Træfpunkt

    Du kan købe min nyeste bog ved at klikke her:



    Læs mere om Træfpunkt, hør samtalerne og se en film-trailer for bogen ved at klikke her.


  • Køb Pro Bono

    Du kan købe min bog fra 2005 med digte + novellen Rugby ved at klikke her:



    Du kan se mig læse op af digtene ved at klikke her.


  • Nyhedsbrev

    Send en mail til:
    tilmeld @ peterdyreborg.dk


  • Kontakt / Booking

    Peter Dyreborg
    (+45) 22 118 173
    peter @ peterdyreborg.dk

    Download info om booking ved at klikke her (pdf).

    For info til brug for pressen og pressefotos, klik her.




  • Blog oversigt

  • Blog emner

Forfatter køber andres tekster

Skrevet af Peter Dyreborg på september 10, 2007

Hvis man kan være musiker uden at skrive sine egne sange, kan man også være forfatter uden at skrive sine egne bøger.

Min idé er, at jeg gerne vil købe andre folks tekster, for så at kunne udgive dem i bogform i mit eget navn. Derfor søger jeg professionelle forfattere, skrivebordsforfattere og ganske almindelige mennesker, som vil sælge mig deres tekster.

 

Hvilke tekster søger jeg?

Jeg søger som udgangspunkt alle tekster, både romaner, noveller, digte, dagbøger og personlige breve (gerne ulykkelige kærlighedsbreve), blogs, børnebøger, fagbøger, videnskabelige artikler, notater, indkøbs- og huskesedler, tja, stort set alt.

P.t. er planen dog – men det kan være, at planen ændres – at min næste bog skal være en novellesamling, men det skal ikke hindre dig i, at sende digte eller andet, da alt kan bruges og inddrages, hvis bare det er godt. Desuden er planen, at min næste bog skal være en jeg-fortælling, men det skal heller ikke hindre dig i, at sende tekst i fx tredjeperson – i givet fald kan det være, at jeg blot redigerer din tekst om til en førstepersons fortælling.

Jeg fokuserer primært på, at din tekst er god og har intensitet og nerve.

 

Hvem udvælger teksterne?

I første omgang udvælger jeg selv teksterne. Derefter sender jeg de tekster, jeg har udvalgt, til de folk, som hjælper mig med at bedømme den litterære kvalitet etc., og først derefter bliver der taget stilling til, om teksten er egnet.

Det er dog ikke nok, at teksten er god, for den skal også passe sammen med de andre tekster, som bliver udvalgt. Derfor kan der godt gå noget tid før du får svar.

 

Vil dit navn fremgå?

Nej. Bogen udkommer i mit navn, og det vil se ud som, at det er mig, der har skrevet alle teksterne i bogen. Dit navn vil heller ikke fremgå af kolofonen, af min hjemmeside eller andre steder.

Hvis du har lyst til at være anonym, er du således sikret fuld diskretion.

Hvis du ikke kan leve med, at dit navn forbliver ukendt, er du velkommen til at gå rundt og prale med, at det faktisk er dig, som har skrevet dén og dén tekst. Og hvis du absolut vil se dit eget navn på tryk, kan du jo prøve at skrive dig selv ind i din historie, fx som et vejnavn eller lignende (men pas på redigeringen)…

 

Redigerer jeg i teksten?

Ja, jeg redigerer, klipper, cutter, flytter rundt, skære fra og tilføjer og alt muligt mellem himmel og jord. Nogle tekster bliver ændret meget, andre tekster bliver næsten ikke ændret, og andre tekster igen bliver måske skrevet sammen med to tre tekster, som andre igen har skrevet.

Når vi har indgået en skriftlig aftale om, at jeg må bruge din tekst, forbeholder jeg mig ret til at gøre lige hvad jeg vil med teksten. Grunden til dette er, at mit primære fokus er at bogen skal være god.

 

Hvor mange penge betaler jeg?

Alle priser forhandles individuelt.

Nogle af de tekster, jeg allerede har fået, har jeg faktisk fået foræret. Men hvis den rigtige tekst lander på mit bord, er jeg villig til at betale for den.

Af de henvendelser jeg indtil videre har fået, ser det dog ud som om, at mange har et urealistisk billede af hvilke summer der generelt er tale om i dansk litteratur. Det er således ikke usædvanligt, at en forfatter kun får 10.000 kr. til 15.000 kr. for en hel bog, og i denne sammenhæng er det måske lidt i overkanten, når en ung ukendt skribent forlanger 5.000 kr. pr. side.

Men igen, jeg vil ikke afvise noget tilbud overhovedet, for hvis den rigtige tekst lander på mit bord, så forhandler vi os også frem til den rigtige pris.

 

Kan du skrive en tekst specifikt til mig?

Ja, det kan du godt.

Men du skal være opmærksom på, at det jo ikke er sikkert, at jeg kan bruge din tekst, og selv hvis jeg kan bruge din tekst, vil betalingen højst sandsynligt ikke stå mål med din arbejdsindsats, om end man jo selvfølgelig ikke kan udelukke det.

Jeg er således fuldt tilfreds med bare at modtage nogle af de tekster, breve og dagbøger, som du allerede har liggende i din skuffe.

 

Hvorfor skal du sende tekster til mig?

Du skal kun gøre det, hvis du har lyst.

Set fra min side er det primært et sjovt og grænsesøgende kunstnerisk eksperiment, men jeg håber selvfølgelig, at jeg vil kunne samle en bog, der rent er faktisk er god og vedkommende for læseren.

Du kan selvfølgelig vælge at gøre det for pengene, men vær opmærksom på, at det nok ikke kan betale sig. Du kan også vælge at gøre det i håbet om, at du kan blive berømt på at sige, at det faktisk er dig som er forfatteren bag Peter Dyreborg.

Derudover kan det jo være, at du har skrevet en rigtig god tekst, men den er bare en anelse for privat til, at du vil stå ved den offentligt, og eftersom jeg jo tilbyder anonymitet, kan du bruge mig til at få din tekst ud.

Men gør det mest fordi du synes, at det er sjovt at være med til at gøre noget sjovt.

 

Hvornår får du svar?

Det kan jeg ikke sige på forhånd, men vær tålmodig. Der kan gå en uge. Der kan gå to måneder. Der kan gå et halvt år.

 

Du synes, det er sjovt. Hvad gør du nu?

Du sender tekster til mig – send så meget som muligt, så jeg har noget at vælge imellem (send ikke uddrag) – og allerhelst pr. almindelige post – og ellers send mig en mail på peter @ peterdyreborg.com – hvilket du også kan gøre, hvis du har yderligere spørgsmål.

Tak.

Og ellers se mig på You Tube her:

Læg en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>