• Køb Træfpunkt

    Køb mine to nyeste bøger Træfpunkt 1 + 2, hér:



    Læs mere om Træfpunkt, hør samtalerne og se film-trailers, klik hér.


  • Køb Pro Bono

    Du kan købe min bog fra 2005 med digte + novellen Rugby ved at klikke her:



    Du kan se mig læse op af digtene ved at klikke her.


  • Nyhedsbrev

    Send en mail til:
    tilmeld @ peterdyreborg.dk


  • Kontakt / Booking

    Peter Dyreborg
    (+45) 22 118 173
    peter @ peterdyreborg.dk

    Download info om booking ved at klikke her (pdf).

    For info til brug for pressen og pressefotos, klik her.




  • Blog oversigt

  • Blog emner

Poesiens Dag 2007

Skrevet af Peter Dyreborg på juni 27, 2007

Følgende bekendtgøres hermed :-]

INDBYDELSE TIL POESIENS DAG 2007

Kære Kunstner.

Poesiens dag – altid den sidste søndag i august – er en festlig tradition i Frederiksberg Have.

I 2006 optrådte mere end 100 lyrikere, forfattere, oversættere og andre kunstnere over hele haven, mens publikum cirkulerede – i hvert fald indtil det begyndte at tordne. I 2007 gør vi det igen, og denne gang har vi lavet en aftale med DMI – der bliver sol i år!

Men… som du måske ved, har Lene Poulsen, der har stået i spidsen for dagen de sidste 5 år, besluttet at give faklen videre, hvorfor vi det seneste år har ledt efter en afløser. Denne afløser har vi desværre ikke fundet.

Vi afholder dog arrangementet alligevel, om end det bliver i en noget mindre udgave end de tidligere år. Der er derfor en del ting, som desværre ikke bliver gennemført i år, men vi håber, at I alligevel vil være med til at gøre dagen til en festlig oplevelse for både publikum og hinanden.

Nedenfor kan du læse alt det med småt, herunder hvordan du tilmelder dig. Og du må selvfølgelig meget gerne lade denne invitation m.v. cirkulere i dit kunstner-netværk. Hvis du endda har lyst til at stå i spidsen for arrangementet i 2008, så sig til allerede nu.

Og – praktisk info – hvis du lægger denne invitation eller lignende op på din blog, hjemmeside m.v., så behold venligst mellemrum før og efter @ i nedenstående mailadresser, da vi gerne vil undgå alt for meget spam. Hvis du skal sende mails til os, skal du selvfølgelig slette mellemrum.

Vi glæder os til at se dig, de andre og solen…

På vegne af foreningens bestyrelse

Peter Dyreborg – peter @ peterdyreborg.com

www.poesiensdag.dk 

– 

TID OG STED
Poesiens Dag afholdes søndag den 26. august 2007, kl. 14 – 17 i Frederiksberg Have. Tilmeldte deltagere skal møde op ved hovedindgangen senest kl. 13.30. Praktiske hjælpere, og andre, som har lyst til at give en hånd med, mødes kl. 13.00.

HVEM KAN DELTAGE?
Alle lyrikere, forfattere og oversættere, som har udgivet en bog på et anerkendt forlag, kan deltage, men skal tilmelde sig på forhånd. Desuden skuespillere, akustiske musikere og andre kunstnere, der fortolker egne eller andres værker, eller andre, som på anden vis kan bidrage til den særlige stemning på Poesiens Dag.

TILMELDING
Tilmelding skal ske senest den 1. august kl. 12.00. Tilmelding skal ske til bestyrelsesmedlem Henrik Nebelong – henrik.nebelong @ mail.dk

Modsat tidligere år, vil der desværre ikke være digte, links eller beskrivelse af de medvirkende på Poesiens Dags hjemmeside, beklager. Når du tilmelder dig, behøver du derfor ikke medsende digt, link eller beskrivelse m.v.

SKILTE OG PARAPLYER M.V.
Modsat tidligere år vil der ikke blive uddelt skilte, paraplyer, tæpper m.v. Du bedes derfor selv medbringe dette, samt egen forplejning. Og ved skilt, medbring da venligst ét, som har nogenlunde samme mål som tidligere års skilte – altså ingen skilte på 5 x 5 meter, vel… ,-)

VIGTIGE REGLER
Det er ikke tilladt at sælge bøger, CD’er eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge mikrofon, megafon eller anden forstærkning af lyd m.v. Der henvises til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

FEST
Der bliver muligvis afholdt noget festligt efter Poesiens Dag, men vi kan ikke love det. I år vil der desværre ikke blive uddelt priser.

HJEMMESIDE
Vi arbejder p.t. på at finde en person, som kan stå for opdateringen af hjemmesiden www.poesiensdag.dk, men vi ved endnu ikke hvordan og hvorledes.

PRESSE
Pressekontakt for Poesiens Dag er bestyrelsesmedlem Peter Dyreborg, tlf. 22 118 173 – peter @ peterdyreborg.com

Tak.

Ét svar til “Poesiens Dag 2007”

  1. Desty Gytre sagde

    Davs P. Blot en lille hilsen fra de gule abers land. Haaber det koerer for dig. Lys og kaerlighed. Mis.

Læg en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse opmærkninger: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>